Byg et shelter til ferieboligen


Det er blevet mere og mere populært at overnatte i naturen, enten i telt eller et af de mange shelters man finder mange steder i danske skove og naturområder over hele landet. Og det er med god grund, for det er bare fantastisk at sove i det fri, hvor der er frit udsyn til stjernerne og hvor man vågner op til de mange dejlige dufte og lyde fra skovens dyr og fugle.




Disse shelters skal ofte bookes i forvejen og kræver dermed en del planlægning. Og ofte er det ikke muligt at finde plads, når vejrguderne endeligt begunstiger os med god dansk sommer og 25 plusgrader. Så det giver god mening, at man opfører sit helt eget shelter i forbindelse med sit sommerhus.

Det kræver ingen separat byggetilladelse at opføre et shelter på sin sommerhusgrund, da dette sidestilles med et skur, udhus, anneks eller carport. Dog er der afstandskrav til skel samt regler omkring byggeprocent ift. Grundens størrelse, som skal overholdes.

Et shelter byggesæt kan købes i det fleste større byggemarkeder samt online på diverse handelssites for byggemateriale og outdoor udstyr. Byggesættet består af alle de nødvendige materialer og afskåret i de korrekte længder, så det kræver blot en smule håndværker skills for at kunne bygge dit helt eget shelter.

Et gør-det-selv shelter byggesæt koster typisk omkring 10.000 kr., hvor du sandsynligvis må slippe cirka det dobbelte, hvis du skal have en håndværker til at udføre arbejdet.

Så find det helt rigtige sted på din sommerhusgrund, hvor shelteret kan placeres, hvor det kan ligge tæt på træer eller buskads og gerne med en god udsigt. Og inviterer derefter familie og venner med til at deltage i opførelsen og efterfølgende indvielelse – evt. kombineret med en lille fest.

Børnene vil elske at have deres helt eget shelter, som giver den trygheden, da den ligger i kendte omgivelser. Så når de har kammerater på besøg i sommerhuset, så har du nu et ekstra ”gæsteværelse”, hvor børnene kan være i fred og ro, og alligevel være tæt på, hvis de har brug for et toiletbesøg eller bare savner voksenkontakt.

Udlejer du din feriebolig, så er det helt sikkert et plus at ferieboligen markedsføres med information om at boligen har sit helt eget shelter. Det betyder ikke nødvendigvis at det kan resultere i en højere udlejningspris, men derimod vil det sandsynligvis blive nemmere at udleje og dermed også øge antallet af udlejede uger.