Rejse

Dyrk dine hobbyer, imens du er på ferie

Er du typen, som bare ikke kan lade dine interesser hvile, selv når du er på ferie? Så kan det måske være en idé at kombinere din ferie med din hobby. På den måde slipper du for at kede dig, imens du er afsted.

Samtidig kan dem, du rejser med, slappe af og nyde feriestemning, imens du dyrker din favorit fritidsbeskæftigelse. For ferie er jo ikke kun til for, at vi kan dase – ferie er også en god mulighed for at bruge tid på det, du ikke altid kan nå i hverdagen.

Her får du to eksempler på, hvordan du kan kombinere ferie og hobby.

jæger

Udlev dine jagtdrømme

Måske er du vild med jagt, men det er ikke altid nemt at få plads til denne tidskrævende aktivitet i en proppet hverdag. Til gengæld er ferien en oplagt mulighed for at afprøve nyt terræn og finpudse dine teknikker.

Der findes masser af gode muligheder for jagtrejser rundt omkring i verden. I forskellige europæiske lande finder du mange forskellige slags vildt, som ikke findes hjemme i Danmark. Hvis du er til det helt eksotiske, kan du naturligvis også rejse til fjernere himmelstrøg, men det er faktisk slet ikke nødvendigt.

En oplagt mulighed er at leje en feriebolig i et område, hvor der er god mulighed for jagt. På den måde kan du både jage, men I vil samtidig have mulighed for at få kulturoplevelser, og naturligvis vil der også være plads til afslapning og hygge.

Jagt er en interesse, der let kan kombineres med ferie, for de fleste steder er det muligt at jage, så længe naturen er i nærheden. Selvfølgelig skal du også have tjek på papirerne og tilladelserne, men heldigvis findes der mange bureauer, som kan hjælpe dig på det område.

Så bare pak luftgeværet, og kom afsted! Gode oplevelser venter forude, og du skal ikke særligt langt for at opleve et helt anderledes jagt-liv end herhjemme.

fotograf

Tag spændende billeder

Hvis du kan lide at tage billeder, er der naturligvis altid noget, du kan fotografere, når du er på ferie. Det betyder dog ikke, at der er nogle specielt spændende billeder, du får taget, og ofte er det måske mere af pligt end af lyst.

Så hvis du går lidt mere op i det end gennemsnittet, og interesserer dig mest for eksperimenterende fotografi, så kan du faktisk nemt dyrke dette og komme hjem med noget andet end de klassiske 50 billeder af den samme klippeformation med din kæreste siddende på toppen.

Hvis du står og skal planlægge ferie, men ikke rigtig har nogle præferencer, så lad din interesse for fotografiet tale. Hvor kunne du allerhelst tænke dig at tage billeder? Der findes utallige smukke og spændende byer fyldt med hemmeligheder og historier, som du kan forsøge at indfange med dit kamera. I naturen kan du også altid hente inspiration, så længe du forstår at gå lidt længere end de landskabsbilleder, vi alle sammen går og tager.

Egentlig handler det meget om at overveje, hvad der inspirerer dig, og så bliver det pludselig let at kombinerer ferie og hobby.