Ferieafslapning

Fokusér på velvære hvis du stresser til hverdag

Vi tager alle på ferie for at slappe af. Vi tager væk fra hverdagens stress og bekymringer, og ned i varmen eller ud i naturen for at slappe af både i sind, sjæl og krop. En god, vellykket ferie giver en fornemmelse af ro og fred i hele kroppen.

Der er rigtig mange ting, du kan gøre på ferien, der hjælper dig tættere på denne følelse, og det behøver slet ikke at handle om wellness-behandlinger og meditation. Du kan sagtens gøre en masse gode og simple ting for dig selv, som du måske ikke lige har tid til i hverdagen.

Læs mere her om, hvad du specielt skal fokusere på.

God nattesøvn

Den vigtige nattesøvn

Nattesøvnen er noget af det, der ofte går galt for os i hverdagen, og som vi også glemmer på ferien. Efter en god dag med gode aktiviteter, er det vigtigt, at du får sovet godt igennem. Sørg for, at der er tid til at sove, men stil også vækkeuret, så du ikke bliver i sengen hele dagen.

Hvis du sover uroligt eller ofte vågner med en følelse af ubehag eller egentlige smerter, kig da også på om du sover forkert. Det kan være, at du har brug for en bedre seng eller en ergonomisk hovedpude. Det kan være, at du vågner med hovedpine om morgenen, fordi du bider tænder og har brug for en bideskinne. Det kan også være, at du har brug for ørepropper for at holde nattens lyde ude.

Stress er dog en af de hyppigste årsager til, at man ikke kan finde ro om natten. Derfor er det vigtigt, at du mindsker dit stressniveau både på ferien og i din dagligdag, hvis du har problemer med at sove.

Ud i naturen

Afslapning kan være mange ting

Ideen er selvfølgelig at slappe af, men det betyder ikke nødvendigvis at du bare skal ligge på stranden og bage hver eneste dag på din ferie. Det er vigtigt, at du holder dig selv i gang og får brugt din energi på en fornuftig måde.

Her skal du være rigtig opmærksom på dit eget energiniveau og overskud. De fleste kan sagtens holde til mere end bare en tur på stranden og et smut omkring restauranten nede om hjørnet ved aftenstid. Planlæg aktiviteter, der er spændende, men stadig afslappende for dig, og lad være med at presse dig selv. Et propfyldt skema er stressende uanset om det er arbejde eller spændende aktiviteter, som du faktisk ikke kan nå.

Fokusér især på de basale behov. Det vil sige god mad og spændende madoplevelser, socialt samvær i det omfang, der er behageligt for dig, og en god nattesøvn.

Derudover er det rigtig sundt og har en virkelig positiv effekt på både krop og sind at komme udenfor og gå en tur hver eneste dag. Tag muligheden for at se dig omkring i området og undersøg om ikke der er et naturskønt område eller en smuk strand et sted. Det kan sagtens være en aktivitet, der kan fylde en hel dag op.