Blåbærstien er en del af et større sommerhusområde i rolige og naturskønne omgivelser. Der er under én kilometer til den skønne Thorup Strand, hvor man stadig kan opleve, at fiskerkuttere bliver trukket i land, og hvor man har mulighed for at købe friske fisk til frokosten eller aftensmaden. Stranden ved Thorup har gode bademuligheder, og i de nærliggende klitplantager kan man trave i noget af Danmarks smukkeste natur. Der er desuden kort køreafstand til Fjerritslev med gode indkøbsmuligheder, forretninger, restauranter, golfklub, svømmehal og meget mere.
Rygning ikke tilladt i huset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper